Info til kiropraktorer og fysioterapeuter
Hvordan fungerer Spinal Balance maskinen rent praktisk?
Spinal Balance maskinen er et simpelt, men effektivt redskab, som skaber bevægelse i hele kroppen på en skånsom og ikke-belastende måde.
Maskinen vugger den liggende klients ben fra side til side og skaber en beroligende oscillerende bevægelse igennem hele kroppen, som resulterer i en “8-tals” bevægelse.
Afstressende og beroligende
Den vuggende bevægelse og lyden fra maskinen er i sig selv beroligende, men maskinen har derudover en stor afstressende effekt, da den virker aktiverende på den parasympatiske del af nervesystemet. Ved brug af maskinen skal klienten have fokus på en rolig og dyb vejrtrækning, hvilket også virker afslappende på kroppen og sindet.
Aktiverende og skånsom
Der sker ingen puls- eller blodtrykstigning under brugen af maskinen, men på trods af dette skaber bevægelsen aktivitet i lymfesystemet og spinalvæsken samt en øget blodgennemstrømning i hele kroppen. Der er ingen belastning på kroppen ved brugen af maskinen, og den egner sig derfor specielt godt til personer, som har svært ved at opretholde aktivitet i kroppen grundet smerter eller en længere inaktiv livsstil.
Forskning og projekter
Spinal Balance maskinens stimulering af lymfesystemet er blevet bevist ved et australsk forskningprojekt, som blev udført af Professor Neil Piller fra Flinders University. Prof. Piller er en yderst anerkendt professor inden for sit felt, og han har beskæftiget sig med lymfesystemet og forskning heraf gennem mange år.
Spinal Balance bestræber sig på at have så videnskabeligt et perspektiv på maskinen som overhovedet muligt, og vi er af den årsag åbne for at sætte maskiner til rådighed til forskning og projekter. Vi er opsøgende overfor ny relevant information om maskinens virkning, og vi tager gerne imod forespørgsler til samarbejde.
Hvorfor skal Spinal Balance maskinen være en del af jeres klinik?
Der er stor enighed blandt behandlere, og det er efterhånden alment kendt, at aktivitet er et af de vigtigste elementer, som klienter rådes til at holde fast i, selv når de oplever smerter. Uden aktivitet falder kroppens reparationsevne og helingsprocessen forlænges, og aktivitet ses derfor ofte som en del af behandlingen.
Delt op i behandlingstyper har vi nedenfor samlet de største årsager til at supplere jeres behandlinger med en Spinal Balance maskine:
Kiropraktik
- Afslapper anspændte klienters kroppe før behandling og gør det nemmere at finde og arbejde med problemet.
- Afstresser og beroliger klienters sind og gør dem mere modtagelige overfor behandling.
- Skaber bevægelse uden belastning – ideelt til klienter med større smerter og til let aktivitet efter behandling, hvor kroppen oftest er påvirket.
Fysioterapi
- Aktiverer lymfesystemet og udrenser fritgivede affaldsstoffer efter bløddelsbehandling og træning.
- Forkorter restitutionsprocessen og gener fra ømme muskler.
- Effektiv dræning af lymfeødemer.
- “Ryster” kroppen i gang og gør klienten mere modtagelig overfor behandling.
- Bevægelse uden belastning – ideel til klienter med smerter og en inaktiv livsstil.
Hvordan kan maskinen supplere jeres behandlinger?
Maskinen er effektiv både før og efter behandling, hvilket giver jer frie hænder til at implementere den, som I finder mest relevant. Blot 5 minutter før og/eller efter en behandling kan have en stor effekt på klienter. Størst effekt opnås dog, hvis klienten kan benytte sig af maskinen dagligt eller ofte gennem et behandlingsforløb. Det kan derfor være en idé at tilbyde klienter at leje maskinen til brug i hjemmet under behandlingsforløbet, da dette vil give dem mulighed for skånsom og simpel aktivitet i hverdagen, som kan være optimerende for behandlingen.
Kom i kontakt med os hvis interesseret
Tlf.: +45 60 19 63 15
bent@spinalbalance.dk